1700-tallet - globalisering, gossip og grådighed

Festival om 1700-tallet


Forbered dig på en måned i 1700-tallet dette efterår. Museer, teatre, biografer, universiteter og slotte i København og flere andre byer i Danmark åbner dørene til det farverige 1700-tal.

Med mere end 300 arrangementer byder festivalen på nye fortolkninger af 1700-tallet og inviterer publikum til at bruge alle sanser. Smag på Struensees sidste taffel, tag del i en battle om værdier og ifør dig 1700-tallet til maskebal i DR. Oplev alt fra Holberg til pod walk i Frederiksstaden, fra koncerter i original 1700-tals-arkitektur til litterære saloner, når Golden Days festival 3.-26. september bringer det fjerne århundrede til live.


1700-tallet – globalisering, gossip og grådighed

Oplev 1700-tallet, når Golden Days præsenterer efterårets festival i København og udvalgte byer i resten af Danmark. Debatter, udstillinger, koncerter, foredrag og fester viser vejen ind i historien om et farverigt og turbulent århundrede, hvor internationale impulser strømmede ind over landets grænser. Globalisering, gossip og grådighed tegnede tiden: Menneskerettigheder og ytringsfrihed blev diskuteret i højspændte debatter. Rygter udgjorde nøglen til magt. Økonomiske kriser blev internationale anliggender og både varer og verdenssyn blev udvekslet i krige og kolonihandel.

Festivalen inviterer dig til at smage på 1700-tallet ved Struensees sidste taffel, at diskutere historien i en værdi-battle og at tage fortiden på, når dørene åbnes til venetiansk maskebal.



Se hele programmet med de mere end 300 arrangementer

Læs mere om temaet bag "1700-tallet - globalisering, gossip og grådighed"

Læs om festivalens åbningsfest - det Venetianske Maskebal

Skab din egen festivalkalender

Praktisk information

Festivalens samarbejdspartnere