1950'erne - grå eller glitrende?

Vega Fotograf Nadia von Rikka
Fotograf: Nadia von Rikka

1950'erne dukker for tiden op i både film, tv-serier, mode, design og i debatten om velfærd og familieliv. 1950'ernes idealer og visioner bliver vejet og vendt en omgang; og på film portrætteres Marilyn Monroe, J. Edgar Hoover, Dirch Passer og andre ikoner, der nu er langt nok væk til at blive fortolket - og blive historie. Det er et årti, der drager os med sin dobbelthed, på en gang traditionelt og moderne - og mange ser perioden som glitrende og eksotisk, med klassiske kønsroller, præ-moderne karriereliv og sexet glamour.

En krig på skuldrene og rock'n'roll i øretMen for andre er 1950’erne et gråt årti, og øjenvidner fra tiden husker mest kold krig, McCarthy-kommunistjagt, stram seksualmoral og benhårde sparetider. For dem var perioden en ventetid i skyggen af krigen, som lå lige før frigjorthed, fjernsyn og forbrug skyllede ind over Danmark i 1960’erne.

Men hvem har ret? Var 1950'erne lækre eller ludfattige? Cool eller kølige? Moderne eller gammeldags? Og hvordan var egentlig stemningen i dette årti, der bar en tung krig på skuldrene, samtidig med at rock'n'roll-musikken brølede uhørte frihedsbudskaber ud gennem radioen?

Hvem opfandt de nye idealer - hvem tegnede de mange parcelhuse - og hvilke kunstnere gik forrest, når borgerskabet skulle provokeres?

Historien som spejl1950'erne er et spejl, hvor vi kan genkende os selv - og Golden Days vil med afsæt i perioden sætte gang i debatten om, hvor vi er på vej hen. Vi lever midt i en finanskrise, hvor der skal spares og reforméres, og hvor livsformer og velfærd er til konstant debat. Kan vi bruge historien om en krisetid, der blev løst gennem vilde visioner, spirende frigørelse og benhårdt arbejde? Kan sammenbrud blive til gennembrud, og kan fortiden give os gode råd?

Årets festival følger fem udvalgte spor gennem 1950'erne, og med disse fem temaer tager festivalen fat i de mest konfliktfyldte og interessante sider af 1950’erne, dér hvor det brænder på, og der hvor de gode historier ligger gemt.

Gule mursten og desperate husmødre - forstæder og familielivDen danske velfærdsmodel er i dyb krise - men i 1950’erne var velfærd en helt ny drøm. En drøm, der bl.a. førte til køleskabe, forstæder - og til kernefamilien.

Læs mere om forstæder og familieliv i 1950'erne

Paranoia så det støjer - den kolde krig og hverdagen
Vi lever i en paranoid tid, præget af nye fjendebilleder, overvågning og terror. Måske kan man ligefrem kalde vor tid Den Kolde Krig II.? Også under Den Kolde Krig i 1950’erne var frygten for terror en del af hverdagen.

Læs mere om den kolde krig og hverdagen

Farlig ungdom - ungdomskultur i 1950'erneNutidens unge er ansvarsløse, egoistiske og umodne… Og det sagde man spøjst nok også om dem i 1950’erne! De voksne reagerede nemlig stærkt kritisk, da et nyt menneske blev opfundet: Teenageren.

Læs mere om ungdomskultur i 1950'erne


Kulturkamp – fra kold krig til avantgardeSkal kunstnerne gå og blande sig i samfundsdebatten? I 1950’erne var de ikke i tvivl; der skulle skabes ny mening efter krigens kaos, og kunstnerne skulle gå allerforrest, i skabelsen af en ny og bedre verden.

Læs mere om kulturkamp - fra kold krig til avantgarde

Når der kommer en båd med bananer - erindringer om 1950'erneHar historikerne monopol på at fortælle historien? Vi mener nej, og udspørger dem, der faktisk var der. Mød 1950’erens kendisser og øjenvidner, der fortæller om asfaltballer, atombadedragter og kommunistskræk.

Læs mere om erindringer og 1950'erne

Festivalen samarbejder med...
Golden Days har fra 2012 indgået et formaliseret samarbejde gennem kulturaftalerne med otte kommuner: København, Egedal, Helsingør, Rudersdal, Gentofte, Køge, Ishøj og Rødovre.

Læs mere om Golden Days tidligere festivaler