Paranoia så det støjer - den kolde krig og hverdagen i 1950'erne

Knas på linjen og spioner på arbejdspladsenSpionage, kommunistjagt og hemmelige aflytninger tegnede tiden under den Kolde Krig i 1950’erne, hvor anden verdenskrig nok var ovre, men en ny kamp var begyndt mellem supermagterne USA og USSR. Med etableringen af først NATO-alliancen i 1949 og Warszawa-pagten i 1955 blev fronterne mellem Vest- og Østeuropa trukket skarpt op.

En kamp om værdierMen Den kolde krig i 1950’erne handlede ikke kun om storpolitik. Den handlede også om holdninger. 1950'erne var en krig på værdier - præcis som den, vi har i dag. Perioden var et ideologisk vakuum, og der var mange, der havde sympati med kommunismens idéer om revolution, solidaritet og global retfærdighed. Andre hyldede i stedet USA som frihedens, modernitetens og fremtidens idealsamfund.

Marshall-hjælp fra USA og propaganda fra ØstAmerikanske dollars skulle sparke gang i både den europæiske og danske økonomi. Øget produktivitet og velstandsstigning var modsvaret til den kommunistiske kritik, som ikke kun fyldte i det politiske landskab men også på danske arbejdspladser. I dele af det intellektuelle miljø var der også sympati med kommunismen, og prominente kulturpersonligheder – både kommunister og ikke-kommunister – blev inviteret østpå til et kig bag den ”den anden side” af jerntæppet, i et forsøg på at overbevise om kommunismens værdier.

Spionage og båndoptagereDer skulle derfor holdes et vågent øje med kommunisterne i det danske samfund, især i København. ”Firmaet”, en lille dansk efterretningsvirksomhed, gennemførte hemmelige opgaver for både det amerikanske CIA og Forsvarets Efterretningstjeneste. Ved hjælp af en båndoptager blev det kommunistiske folketingsmedlem Alfred Jensens lejlighed på Vester Søgade hemmeligt aflyttet. Ledende socialdemokrater støttede operationen, herunder daværende statsministre Hans Hedtoft og HC Hansen.

Bliver der Atomkrig?Kommunisterne blev af mange opfattet som et sikkerhedsproblem. I 1956 nedtromlede sovjetiske tanks den ungarske befolkning, hvilket understøttede vestens mistro til den røde blok. Man frygtede, at Sovjetunionen var klar til at angribe den vestlige alliance, og Danmark var et vigtigt strategisk knudepunkt mellem Østersøen og Nordsøen. Civilforsvaret forberedte derfor Københavns borgere, byggede nye bunkere og genåbnede dem fra anden verdenskrig. Man mente, at en atombombe over København ikke bare var en fjern tanke men et realistisk scenarie, som vi måtte forberede os på.