København i en jazztid

Pressemeddelse 4. september 2008

København i en jazztid

København 1918. Verdenskrigen, der har sprængt europæernes trygge verdensbillede til atomer, er slut, og en ny epoke præget af opgør og oprør mod det vedtagne kan begynde:

20'erne er bl.a. jazzens indtog, kvinder med ben, den første funkisvilla, seksualrådgivning og Liva Weel som dronning af Scalarevyen. Tidens puls er fart og tempo, mange flere biler mellem bruset af cykelstyr, den første lyskurv og neonreklamer, der overalt ætser deres farvestrålende budskaber ind i bybilledet. 30'erne derimod er bl.a. en tilsyneladende uendelig kø af arbejdsløse, det er de lange kjolers tilbagekomst - i ny strømlinet filmdivaudgave og kamp i gaderne mellem uniformerede unge fra både højre og venstre.

Men måske var 20'erne måske knap så brølende og 30'erne ikke slet så grå og folkekøkkenagtige, som de har ry for: Over for 20'ernes smukke, men tilbageskuende arkitektur står funktionalismens nye, rene linjer, der slår igennem i 30'ernes København i svømmehaller og sportshaller, S-togsstationer og så videre.

30'erne er også fortsat frisind og eksperimenter, nudistbevægelse og et meget kontant opgør mellem skærpet pornografilovgivning og surrealistisk kunst. På 30'er-scenen tager bl.a. Kaj Munk og Soya, Brecht og Abel over efter 20'ernes fastlåste realisme og leverer nyskabende debatteater.

Og som lydspor under det hele høres: jazzen. Jazz som i PH's revyer og i det nye radiomedie, jazz som i sjældne filmoptagelser med Louis Armstrong for fuld udblæsning i København, og Jazz som i tilnavn for hovedpersonen i Tom Kristensens Hærværk og som baggrundstema i Sønderbys generationsroman om de unge og rodløse "Midt i en Jazztid".

Redaktion og bidragydere:

København i en jazztid er redigeret af Jens Andersen, og dens 12 bidrag er af: Pernille Steensgaard, Lars Handesten, Hans Bonde, Hanne Abildgaard, Jakob Steen Olsen, Christian Graugaard, Else Skjold, Bertel Krarup, Ning de Coninck-Smith, Lars Dybdahl, Liv Thomsen og Hans Hertel.